Om

GolfBornholm er oprindelig et fælles markedsføringsorgan og senere fælles sportsudvalg. Det var Carl Aage Reuss fra Rø, Svend Andersen fra BGK og Bent Kure eller Kjeld Poulsen fra Nexø, der mente der var grundlag og behov for fælles markedsføring. Det har gennem alle år været banen og nu GGK der har mest interesse i markedsføringen af golf på Bornholm, og derfor Carsten der har haft mest at skulle have sagt fra os i Rø.
Senere er det også fælles aktiviteter der hører under GolfBornholm. Holdturneringen, fælles hold i Danmarksturneringen, koordinering af matcher og klubmesterskaber, Bornholm Golf Open, og Parmesterskaberne. Tidligere også Dancenter (NOVASOL), som dog er trukket til Rø alene i disse år.

Den tidligere store turnering Bornholm Golf Open med op mod 700 deltagere skiftedes man til at stå for. Det var i Rønne det hele startede i 1990 og frem til 1995, hvor Keld og René tog over i Nexø og i 2006 var det Rø der tog over indtil 2015, hvor der ikke var ret stor tilslutning og i de seneste år er det Torsten i Rønne der har været primus motor for turneringen. Nu har William Andersen fra BGK taget over og han får hjælp fra de tre baner. I Nexø er det John Gibler og i Rø Allan Juhl der hjælper til.